KANAL 4 OG DPLAY INVITERER TIL LAUNCHPARTY PÅ SÆSON 3 AF DEN POPULÆRE REALITYSERIE 'EX ON THE BEACH'

Pressemeddelelser   •   Aug 20, 2019 07:50 CEST

Kom og mød alle de nye deltagere og få det første smugkig på den nye sæson. Flere af deltagerne fra de tidligere sæsoner har også meldt deres ankomst, og vi disker på dagen også op med musikalsk underholdning, mad og skønne drinks.

Fodbold på Canal 9 og Eurosport 2 i uge 32

Nyheder   •   Jul 31, 2019 08:58 CEST

Der er et par spændende opgør i vente i den kommende uge i 3F Superligaen. Her tager de forsvarende mestre fra FC København imod oprykkerne fra Lyngby, mens AC Horsens får besøg af sidste sæsons sølvvindere fra FC Midtjylland.

Fredag den 9. august kl. 17.00 på Canal 9
3F Superliga, 5. spillerunde
FC København – Lyngby BK
Direkte fra Telia Parken i København. Opgøret mellem FC København og Lyngby kan vel efterhånden godt kaldes for en københavnerklassiker. De to mandskaber må dog formodes at skulle kæmpe i hver deres ende af tabellen i denne sæson, hvor de optræder som henholdsvis forsvarende mester og oprykker. Det skal dog nok blive underholdende – de seneste 10 kampe mellem klubberne har kastet 33 scoringer af sig.
Kommentatorer: Zak Egholm og Mikkel Bischoff

Søndag den 11. august kl. 16.00 på Eurosport 2
3F Superliga, 5. spillerunde
AC Horsens – FC Midtjylland
Direkte fra Casa Arena i Horsens. Det her er en kamp, som alle i FC Midtjylland må glæde sig til. AC Horsens er nemlig lidt af en drømmemodstander for midtjyderne. FCM har vundet de ni seneste indbyrdes kampe og det med en samlet målscore på 26-6. Der er med andre ord lagt op til en hård dag på kontoret for den højtråbende Horsens-træner, Bo Henriksen, og hans mandskab, mens midtjyderne sikkert allerede har sat vinderøllene på køl.
Kommentatorer: Casper Høygård og Morten Bruun

Der er et par spændende opgør i vente i den kommende uge i 3F Superligaen. Her tager de forsvarende mestre fra FC København imod oprykkerne fra Lyngby, mens AC Horsens får besøg af sidste sæsons sølvvindere fra FC Midtjylland.

Læs mere »

Fodbold på 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 i uge 29

Nyheder   •   Jul 09, 2019 12:58 CEST

Vi er stadig i de tidlige stadier af sæsonen 19/20, men det gør ikke denne uges kampe mindre interessante. I Superligaen er de tre første point lige så vigtige som de tre sidste, og derfor bliver det spændende at se AaB i aktion mod SønderjyskE, mens Brøndby både skal spille i kvalifikationen til Europa League og senere på ugen i Superligaen mod Randers FC.


Torsdag den 18, juli kl. 17.25 på 6’eren
Europa League, 1. kvalifikationsrunde, 2. kamp
FC Inter Turku - Brøndby IF
Direkte fra Veritas Stadium i Turku. Efter den første kamp på Brøndby Stadion skal Niels Frederiksens tropper nu gøre arbejdet færdigt i Finland. Brøndbys drøm om at nå gruppespillet i Europa League har lange udsigter, når man allerede træder ind i turneringen i første kvalifikationsrunde, men der er ingen undskyldning for at ryge ud til finnerne fra FC Inter Turku.
Kommentatorer: Casper Høygård og Mikkel Bischoff

Søndag den 21. juli kl. 13.15 på Eurosport 2
3F Superligaen, 2. spillerunde
AaB – Sønderjyske
Direkte fra Aalborg Portland Park. Her skal AaB’erne forsøge at forkæle deres fans med sæsonens første hjemmesejr. I sidste sæson havde AaB godt styr på SønderjyskE, som man besejrede to gange ud af to mulige. Det bliver derfor spændende at se, om nordjyderne fortsætter stimen eller om sønderjydernes træner Glen Riddersholm kan få sat sit hold op til at besejre AaB.
Kommentatorer: Niels Harild og Lars Jacobsen

Søndag den 21. juli kl. 15.00 på Canal 9
3F Superligaen, 2. spillerunde
Randers FC – Brøndby IF
Direkte fra Cepheus Park i Randers. Brøndby kommer til Randers med en torsdagskamp fra kvalifikationen til Europa League i benene. Så måske kan Randers udnytte, at de blå-gule ikke er helt friske. Samtidig bør Randers-spillerne også være opsat på revanche mod Brøndby. De to klubber mødtes nemlig i den sidste kamp i sidste sæson, hvor Brøndby vandt 4-2 i play off-opgøret om at komme i kvalifikationen til Europa League.
Kommentatorer: Casper Høygård og Morten Bruun

Vi er stadig i de tidlige stadier af sæsonen 19/20, men det gør ikke denne uges kampe mindre interessante. I Superligaen er de tre første point lige så vigtige som de tre sidste, og derfor bliver det spændende at se AaB i aktion mod SønderjyskE, mens Brøndby både skal spille i kvalifikationen til Europa League og senere på ugen i Superligaen mod Randers FC.

Læs mere »

Fodbold på 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 i uge 28

Nyheder   •   Jul 02, 2019 11:53 CEST

Hvis man vil have en lang sommerferie, skal man ikke være fodboldspiller i den danske Superliga. Sæsonen 2019/2020 bliver nemlig skudt i gang i den kommende uge. Så mens det meste af Danmark holder ferie kan man hygge sig med at se Brøndby i kvalifikationen til Europa League og første runde af Superligaen på Discoverys kanaler.

Torsdag den 11. juli kl. 18.30 på 6’eren
Europa League, 1 kvalifikationsrunde, 1. kamp
Brøndby – FC Inter Turku
Direkte fra Brøndby Stadion. Her skal hjemmeholdet forsøge at skabe et god udgangspunkt inden returkampen i Finland ugen efter. Kampen bliver den første officielle for den nye Brøndby-træner Niels Frederiksen, og det bliver derfor spændende at se, hvordan han gerne vil have sit hold til at spille.
Kommentatorer: Peter Piil og Mikkel Bischoff


Søndag den 14. juli kl. 13.15 på Eurosport 2
3F Superliga, 1. spillerunde
Lyngby – AaB
Direkte fra Lyngby Stadion. Efter en enkelt sæson i 1. division er Lyngby tilbage i landets bedste fodboldrække. Hjemmeholdet møder helt sikkert op med masser af selvtillid, efter man sendte Vendsyssel ud af Superligaen i playoff-kampene. AaB skal derfor være vågne fra første fløjt, hvis de skal have point med hjem til Aalborg.
Kommentatorer: Casper Høygård og Mikkel Bischoff


Søndag den 14. juli kl. 15.00 på Canal 9
3F Superliga, 1. spillerunde
OB – FC København
Direkte fra Nature Energy Park i Odense. Selv de mest optimistiske OB-fans kan ikke løbe fra, at FC København solide favoritter til at starte sæsonen med tre point. De danske mestre har vundet de seneste fem kampe mod OB, og fynboerne har kun scoret tre gange mod FCK i de seneste 10 kampe. Her har københavnerne nettet 23 gange.
Kommentatorer: Peter Piil og Lars Jacobsen

Hvis man vil have en lang sommerferie, skal man ikke være fodboldspiller i den danske Superliga. Sæsonen 2019/2020 bliver nemlig skudt i gang i den kommende uge. Så mens det meste af Danmark holder ferie kan man hygge sig med at se Brøndby i kvalifikationen til Europa League og første runde af Superligaen på Discoverys kanaler.

Læs mere »

Discovery Networks Danmark forlænger Superligarettigheder frem til 2024

Pressemeddelelser   •   Jun 18, 2019 10:55 CEST

Superligaen kan fortsat ses på Discoverys kanaler helt frem til 2024. Det står klart efter forhandlingerne med Divisionsforeningen om rettighederne til sæsonerne 2021-2024. Discovery fastholder sit 2.- og 5.-valg af ugens kampe. Samtidig slår Discovery fast, at virksomheden stadig går efter flere rettigheder i markedet.

Canal 9 og Dplay er klar med mere FIFA

Pressemeddelelser   •   Jun 14, 2019 08:00 CEST

Søndag den 16. juni 2019 afvikles FIFA-turneringen ’Nordic Masters’ for første gang i forbindelse med gaming-festivalen ’Dreamhack Summer 2019’ i Jönköping, Sverige. Seerne kan følge med på både Canal 9 og Dplay, når alt sættes ind for at vinde titlen som det bedste Skandinaviske FIFA-hold. Storfavoritterne til titlerne er de to danske hold fra FCK og Brøndby.

“En golflektion, ingen af jer har fået før”: GOLFTV og Golf Digest løfter sløret for My Game: Tiger Woods

Pressemeddelelser   •   Jun 04, 2019 16:03 CEST

Eksklusivt nyt indhold med Tiger Woods giver et indblik til golfspillere, som vil forbedre deres spil. Indholdet er skabt med GOLFTV og Golf Digest.

Lucas Bjerregaard er tilbage på PGA TOUR

Nyheder   •   Jun 04, 2019 13:24 CEST

Lucas Bjerregaard er inviteret med til RBC Canadian Open, en del af PGA TOUR. En stærkt besat turnering, hvor tre af verdens fire højest rangerede spillere deltager.

Fodbold på Kanal 5, 6'eren og Eurosport 2 i uge 24

Nyheder   •   Jun 04, 2019 12:09 CEST

Fodboldsæsonen går på held, men inden spillerne skal på sommerferie, venter lige nogle spændende kampe i EM-kvalifikationen. Det gælder blandt andre for Danmark, som får besøg af Georgien til en kamp i Parken, som skal vindes. Derudover er der også interessante opgør med nogle af Europas fodboldstormagter som Spanien, Tyskland og Belgien på programmet.

Mandag den 10. juni kl. 19.00 på Kanal 5
EM-kvalifikation, gruppe D
Danmark – Georgien
Direkte fra Telia Parken i København. Det her er en kamp, som Danmark skal vinde, hvis Åge Hareides tropper vil med til EM i 2020. Georgien er på papiret ikke nogen skræmmende modstander, så roligans kan godt sætte næsen op efter en sejr i Telia Parken. Og mon ikke Schmeichel, Eriksen og alle de andre danske landsholdsstjerner godt kunne tænke sig at gå på sommerferie med tre nye point på kontoen og en flot omgang sommerfodbold i hukommelsen?
Kommentatorer: Peter Piil og Brian Laudrup

Mandag den 10. juni kl. 20.40 på Eurosport 2
EM-kvalifikation, gruppe F
Spanien – Sverige
Direkte fra Estadio Santiago Bernabeu i Madrid. Mens Spanien er storfavorit til at snuppe en af de to EM-pladser i gruppe F, så skal Sverige kæmpe med gruppens øvrige hold om at holde trit med spanierne. Svenskerne kan derfor bringe sig i en fordelagtig position, hvis de kan tage point med hjem fra turen til Madrid. Sverige har én gang til tidligere mødt Spanien på Bernabeu – det var i 2007 og her tabte svenskerne 3-0.
Kommentatorer: Niels Thinesen og John Faxe Jensen

Tirsdag den 11. juni kl. 20.40 på 6’eren
EM-kvalifikation, gruppe C
Tyskland – Estland
Direkte fra Opel Arena i Mainz. Det hører til sjældenhederne, at Tyskland og Estland spiller landskampe mod hinanden. Faktisk er det kun sket tre gange tidligere og senest gang var i 1939. Tyskland har vundet alle tre indbyrdes kampe, og det vil være en kæmpe overraskelse, hvis ikke statistikken hedder 4-0 i Tysklands favør efter dette EM-kvalifikationsopgør.
Kommentatorer: Casper Høygård og Mads Junker

Tirsdag den 11. juni kl. 17.55 på Eurosport 2
EM-kvalifikation, gruppe E
Aserbajdsjan-Slovakiet
Direkte fra Backell Arena i Baku. Der er lagt op til en hård dyst om de to EM-pladser i gruppe E, og derfor skal Slovakiet have point med hjem fra Aserbajdsjan. Hjemmeholdet må betragtes som gruppens svageste punkt, mens Slovakiet skal slås med Kroatien, Wales og Ungarn om at komme med til EM-slutrunden i 2020.
Kommentator: Henrik Hvillum

Tirsdag den 11. juni kl. 20.40 på Eurosport 2
EM-kvalifikation, gruppe I
Belgien – Skotland
Direkte fra Kong Baudouin Stadion i Bruxelles. Belgien plejer ikke at have problemer med at slå Skotland. Belgierne her således vundet de seneste fire opgør mod skotterne, og det endda uden at lukke mål ind. VM-bronzevinderne fra Belgien er da også storfavoritter til både kampen og til at snuppe en af de to øverste pladser i gruppe I, som giver adgang til EM 2020. Skotland derimod har ikke været til en EM- eller VM-slutrunde siden 1998, og det vil være lidt af en overraskelse, hvis det sker i 2020.
Kommentatorer: Thomas Gravgaard og Morten Bruun

Fodboldsæsonen går på held, men inden spillerne skal på sommerferie, venter lige nogle spændende kampe i EM-kvalifikationen. Det gælder blandt andre for Danmark, som får besøg af Georgien til en kamp i Parken, som skal vindes. Derudover er der også interessante opgør med nogle af Europas fodboldstormagter som Spanien, Tyskland og Belgien på programmet.

Læs mere »

​Highlights Uge 24 – Discovery Networks Danmark

Nyheder   •   Jun 03, 2019 08:00 CEST

Kontaktpersoner 2 kontaktpersoner

  • Pressekontakt
  • Communications Manager
  • Corporate Communications
  • caaqspbleraj_fxwelslt@amdirbscaoovsverocy.rzcogemvl
  • +45 31 10 63 84

  • Pressekontakt
  • PR-chef / Manager PR and Digital
  • Lenfnaqc_bfyoeoqgipoldmp@dkziseucorpvecaryuy.cqzomby
  • 20432919

Om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark dækker over 12 stærke tv-kanaler og to streamingtjenester.

Discovery har mere end 25 år bag sig i Danmark. Inden virksomheden i 2015 fik navnet Discovery Networks Danmark, har der været mange store begivenheder, opkøb og nye tv-kanaler. Se bare her:

1985: Discovery Channel lanceres i USA. Det første program hedder “ Iceberg Alley”.
1989: Den 20. april lanceres Discovery Channel i Danmark. Discovery indgår deres første kabelnet-kontrakt i Danmark med Hirtshals Antennelaug.
1997: SBS-kanalen TV Danmark går i luften.
1999: Discovery Channel etablerer et lokalt dansk kontor i København.
2000: TV Danmark 2 lanceres ved siden af TV Danmark.
2001: Discovery Channel begynder at blive redigeret og sammensat i Danmark.
2004: Relancering af TV Danmark og TV Danmark 2. Relanceringen betyder, at kanalerne nu hedder TV Danmark og Kanal 5.
2006: TV Danmark brandet lukker, da TV Danmark-kanalen skifter navn til Kanal 4. Samtidig bliver The Voice TV introduceret som en fast bestanddel af reklamekampagner indkøbt på SBS TV.
2007: Discovery HD lanceres i Norden.
2008: SBS TV lancerer Danmarks første HD-kanal, Kanal 5 HD (samsendingskanal med Kanal 5).
2009: SBS TV lancerer en ny tv-kanal for mænd, 6'eren.
2011: TLC lanceres i Danmark.
2012: Discovery Communications køber i slutningen af 2012 SBS Media og dermed SBS’ tv- og radiokanaler. Det nye navn bliver SBS Discovery Media. Alle medarbejdere i virksomheden arbejder nu på adresserne på H.C. Andersens Boulevard og i Mileparken. Tidligere dette år har SBS TV lanceret ungdomskanalen 7’eren.
2014: Discovery Communications, der ejer SBS Discovery Media, køber en større andel af Eurosport. Den 1. november lanceres ID – Investigation Discovery, som Danmarks eneste krimi tv-kanal. ID erstatter 7’eren.
2015: Tyske Bauer Media køber SBS Discovery Radio og dermed bl.a. radiokanalerne Nova, Popfm, Radio100 og Voice. SBS Discovery ændrer navn til Discovery Networks Danmark og er nu en del af den nye region Discovery Northern Region.
Discovery Networks Danmark får godkendt købet af Canal 8 Sport og Canal 9 af de danske konkurrencemyndigheder. Canal 8 Sport bliver efterfølgende fusioneret ind i Eurosport Danmark.
Discovery Networks Danmark lancerer streamingtjenesten Dplay. Eurosport Danmark skifter navn til Eurosport 2.
2016: Eurosport Danmark skifter navn til Eurosport 2.
2017: I februar samler Discovery Networks Danmark hele sportsporteføljen i Eurosport som samlet masterbrand, der nu agerer paraply for de store sportsrettigheder på 6’eren, Canal 9, Kanal 5 og Eurosport 1 og Eurosport 2.

Adresse

  • Discovery Networks Danmark
  • H.C. Andersens Boulevard 1
  • 1553 København V
  • Danmark