Få vores nyheder på mail

Efteråret 2016 på Discovery Networks Danmark: Fra hæsblæsende action til stærke kvinder i stiletter

Nyhed   •   Sep 16, 2016 14:13 CEST

Kanal 4 springer ud som rendyrket kvindekanal, der laver programmer til og med Danmarks stærkeste kvinder. Med en række markante programmer som ’Topmodel Curves’, ’4-Listen: Det vi siger’ og ’Mænd på barsel’ dykker Kanal 4 helt ned i den moderne kvindes mange facetter og byder på indsigt og debat om alt fra kvindeidealer og skønhed til barselsorlov og ligestilling. Og så går Kanal 4 helt tæt på. I portrætserien ’Helt Ærligt’ tilbringer to kendte kvinder tre dage med hinanden til en række hudløst ærlige samtaler om livet på godt og ondt. For hvordan føles det egentlig at være Mille Dinesen, Sarah Zobel, Dicte, Paprika Steen, Signe Lindkvist eller Andrea Elisabeth Rudolph – bag facaden?

Kanal 5 går efteråret i møde med en stærk kombination af underholdning, kriminalstof og fakta. Verdens vildeste forhindringsbane er tilbage i ’Team Ninja Warrior Danmark’, hvor konkurrencen og dramaet intensiveres til det yderste, og deltagerne kæmper med næb og klør i hold bestående af to mænd og en kvinde. Carsten Bang & Co. fløjter en ny omgang forrygende ’5. halvleg’ i gang, og så inviterer Europas mest vindende racerkører, Jan Magnussen, for første gang nogensinde et tv-hold med helt ned i ’motorrummet’. I ’Familien Magnussen’ får seerne et unikt indblik i livet som racerkører, når hverdagslivet hos en familie, der har viet sit liv til motorsport på topplan skildres.

Kanal 5 er også hjemmebane for det danske landshold, når de skal forsøge at indfri hele nationens VM-drømme. Og med Alka Superliga, Premier League, Europa League, La Liga, Serie A og de største pokalkampe drysset rundhåndet ud over 6’eren, Canal 9 og Eurosport, skal man lede længe efter et mere fuldendt udbud af kampe for fodboldfans af enhver afskygning.

Med dramaserien ’Harley & The Davidsons’ markerer Discovery Channel sig igen til efteråret med en særdeles veldrejet dramaserie, mens TLC blandt meget andet skildrer Britney Spears’ lillesøsters vej