Få vores nyheder på mail

Fodbold på 6'eren i uge 5

Nyhed   •   Jan 22, 2019 11:54 CET

Der atter kvalitetsfodbold på programmet, når Discoverys kanaler blænder op for Premier League i slutningen af januar og starten af februar. I uge 5 gælder det bl.a. kampe med Liverpool, Chelsea og Manchester City. Med andre ord er der underholdning, action og masser af mål i vente.

Onsdag den 30. januar kl. 20.00 på 6’eren
Premier League, 24. spillerunde
Liverpool – Leicester
Direkte fra Anfield i Liverpool. Liverpool har generelt et godt tag på Kasper Schmeichels Leicester. Og den danske landsholdskeeper kan med overvejende sandsynlighed se frem til en travl aften på Anfield. Hjemmeholdet scorer nemlig i snit 2,8 mål i hver hjemmekamp, og der er ingen grund til at tro, at de ændrer på spillestilen mod Leicester. Liverpool skal nemlig vinde, for at holde afstanden til Manchester City, som jagter Premier Leagues tophold.
Kommentatorer: Niels Harild og Morten Bruun

Lørdag den 2. februar kl. 15.55 på 6’eren
Premier League, 25. spillerunde
Chelsea – Huddersfield
Direkte fra Stamford Bridge i London. Mens Huddersfield er absolut bundprop i Premier League, kæmper Chelsea med at holde rivaler som Arsenal og Manchester United bag sig i kampen om fjerdepladsen i rækken. London-holdets præstationer har dog været voldsomt svingende på det seneste. Men hjemme mod Huddersfield bør Chelsea være i stand til at sætte tre point ind kontoen mod et hold, som de ikke har tabt til siden en kamp i Liga Cuppen tilbage i 1999.
Kommentatorer: Peter Piil og Mads Junker

Søndag den 3. februar kl. 17.00 på 6’eren
Premier League, 25. spillerunde
Manchester City – Arsenal
Direkte fra Etihad Stadium i Manchester. Det er lidt over fire år siden, Arsenal sidst besejrede Manchester City i Premier League. Læg dertil at Arsenal ikke har formået at score mod Manchester City i de seneste tre kampe, og man forstår hvis Arsenal-spillerne svinger mellem revanchelyst og trangen til at blive hjemme under dynen. For alle os der bare godt kan lide mål og underholdning, er det dog lidt en af en lækkerbisken der venter. De seneste 10 kampe mellem de to hold har nemlig kastet intet mindre end 34 mål af sig.
Kommentatorer: Casper Høygård og Morten Bruun