Få vores nyheder på mail

Fodbold på Kanal 5, 6'eren og Canal 9 i uge 12

Nyhed   •   Mar 12, 2019 11:58 CET

Så gælder det en ny landskampssæson. Her bliver det naturligvis mest spændende at se, om Danmark kan fortsætte den gode stime fra 2018, hvor landsholdet ikke tabte en kamp i ordinær tid. Vi følger også U21-landsholdets forberedelser frem mod sommerens EM-slutrunde, og så er der masse af andre stærke kampe på programmet.

Onsdag den 20. marts kl. 18.25 på 6’eren
EM-forberedelseskamp
Danmark U21 – Belgien U21
Direkte fra Slagelse Stadion. Det her er årets første testkamp for U21-landsholdet, som skal ramme formen ved sommerens EM-slutrunde i San Marino og Italien. Belgien er også kvalificeret til europamesterskabet, så der venter Danmark en hård modstander.
Kommentatorer: Anders Bank-Rasmussen og Mads Junker

Torsdag den 21. marts kl. 18.00 på Kanal 5
Testkamp
Kosovo – Danmark
Direkte fra Fadil Vokrri Stadium i Pristina. Efter en landsholdspause på knap fire måneder er det igen tid til at se Eriksen, Schmeichel, Delaney og alle de andre danske stjerner i aktion i nationaldragten. Årets første fodboldlandskamp spilles ude mod Kosovo, og her må Danmark være favorit. Landstræner Åge Hareide skal dog hovedsageligt bruge kampen til at indstille tropperne på EM-kvalifikationskampen mod Schweiz fem dage senere.
Kommentatorer: Peter Piil og Brian Laudrup

Fredag den 22. marts kl. 20.30 på 6’eren
EM-kvalifikationskamp, Gruppe A
England – Tjekkiet
Direkte fra Wembley Stadium i London. Englænderne kommer med selvtillid fra efterårets puljesejr i Nations League, hvor man vandt gruppen foran Spanien og Kroatien. Hjemmeholdet er da også favorit til at vinde denne kvalifikationsgruppe, hvorfra nummer et og nummer to går direkte videre til EM-slutrunden i 2020.
Kommentatorer: Niels Harild og Morten Bruun

Søndag den 24. marts kl. 20.00 på 6’eren
EM-kvalifikationskamp, Gruppe A
Holland – Tyskland
Direkte fra Johan Cruijff Arena i Amsterdam. Er der to lande, som ikke har lyst til at tabe til hinanden i europæisk fodbold, så er det Holland og Tyskland. De to nationer har gennem tiderne spillet nogle drabelige opgør, og nu gælder det kampen om point i kvalifikationen til EM 2020.
Kommentatorer: Casper Høygård + Morten Bruun

Søndag den 24. marts kl. 20.55 på Canal 9
EM-forberedelseskamp
Frankrig U21 – Danmark U21
Direkte fra Stadium Francis Le Bles i Brest. Næstsidste testkamp for Danmark inden sommerens U21 EM fløjtes i gang. Endnu en gang får Niels Frederiksens tropper mulighed for at prøve sig af mod de bedste, for franskmændene skal også med til slutrunden i San Marino og Italien. 
Kommentatorer: Anders Bank-Rasmussen og Mads Junker