Få vores nyheder på mail

Highlights Uge 11 - Discovery Networks Danmark

Nyhed   •   Mar 01, 2019 14:37 CET

Sæson Premiere: 'Ex on the Beach – Danmark' søndag kl. 22.00 på Kanal 4 og Dplay.

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard.

Nu sker det endelig - "Ex on the Beach" er tilbage med en spritny omgang vilde og våde kærestekonflikter under den bagende sol på paradisøen Mauritus! Her skal otte smukke singler feste og flirte sig til nye bekendtskaber, mens deres ex’er tjekker ind én efter én med kufferterne fulde af hævntørst og håb om en second chance!

TV-Premiere: 'Fast & Furious 6' lørdag kl. 21.00 på Kanal 5.

Foto: Universal Pictures.

Efter kuppet i Rio er Dom, Brian og resten af deres slæng spredt for alle vinde. Selvom de hver især fik en god portion penge ud af missionen, har røveriet tvunget dem på flugt uden mulighed for at vende hjem til Los Angeles. Lige indtil Dom bliver kontaktet af sin gamle nemesis, agent Hobbs, der er på sporet af et netværk af dødbringende racerkørere med et kendt ansigt i spidsen. Dom og hans fartglade kompagnonger beslutter sig derfor for at hjælpe mod et løfte om den ultimative betaling: en total benådning, så de alle kan vende hjem til deres familier igen.

Sæsonfinale: 'Beauty Bosserne' mandag kl. 21.00 på Kanal 4 og på Dplay.

Nadia og Camilla Frederikke er i fuld gang med at samarbejde om en signaturvippe, og nu er der endelig kommet et layout, som Camilla Frederikke skal godkende. Men beauty-bossen er ikke helt tilfreds med looket. Mascha har inviteret alle beauty-bosserne til Kolding, så de kan se hendes nye hus og deltage i en online fundraising, men der er lidt forvirring over, hvad der egentlig skal ske … Imens er Mai nødt til at blive i København for at arbejde, for hun skal nemlig lave photoshoot for den nye smykkekollektion.

Nyt Afsnit: 'Sol for millioner' tirsdag kl. 21.00 på Kanal 5 ogpå Dplay.

Tine har en luksusvilla til omkring 100 millioner kroner til salg, men må udskyde markedsføringen i flere uger, da huset fuldstændigt mangler møbler, og håndværkerne stadig roder. Martin har en svær mission foran sig: han skal sætte en unik villa med udsigt over Middelhavet til salg for en svensk iværksætter, men kun hvis han kan finde en ny bolig til den samme kunde og til den helt rigtige pris. Og for at vinde kunden lover Martin noget, han måske ikke helt kan holde … Peter holder møde med den spirituelle erhvervsrådgiver Rikke Hertz for at blive mindre stresset i hverdagen, og Rikke giver ham et meget overraskende råd.

Sæsonfinale: 'Family Food Fight – Danmark' torsdag kl. 22.00 på Kanal 4 og på Dplay.

Det er finaIedag i ”Family Food Fight”, og familierne Farsinsen og Abdol-Hamid står ansigt til ansigt i den knivskarpe konkurrence om trofæet og de 100.000 kr. Med hver deres køkkenfilosofi og madtraditioner skal de kæmpe om at snitte, stege og krydre sig vej til smagsløg og hjerter hos dommerne, de to stjernekokke Hannah Grant og David Johansen. Men nerver og følelser sidder uden på forklæderne, og da der kommer hemmelige gæster, bliver det ekstra svært at holde fokus!

Nyt Afsnit: 'Remee & Mathilde' tirsdag kl. 20.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Det er blevet jul på Strandvejen, og Remee skal traditionen tro være julemand! Men selv på Strandvejen er der sne og slud, og familien rejser derfor en tur til eksotiske Dubai. I Danmark har de danske håndboldherrer vundet VM, og Remee skal på under otte timer arrangere et brag af en fest på ARCH, inden pressen dukker op. Og så har Remee endnu en gang kastet sig ud i et nyt projekt: han vil nemlig være cremekonge!

Sæsonfinale: 'Family Food Fight – Dommer-Duellen' torsdag kl. 23.00 på Kanal 4 og på Dplay.

Så er det tid til sæsonens sidste dommerduel, hvor vores to knivskarpe dommere, Hannah Grant og David Johansen, skal dyste i det endelige opgør! Vært Mattias Hundebøll fortsætter med at kaste benspænd ind i dysten mellem de to stjernekokke, og i aften gælder det tre faste ingredienser, der kræver opfindsomhed og målrettethed på de kun 30 minutter. Og så er der også et glædeligt gensyn med et par af "Family Food Fight"-familierne!

Nyt Afsnit: 'Politijagt' onsdag kl. 20.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Vlado stopper en kvinde, der ikke har kørekort, og det ender med at få alvorlige konsekvenser! I Nordsjælland måler Henning og hans kollegaer fart i Tisvilde ved den årlige musikfestival, hvor flere har alt for travlt - og her hører Peter en af de helt sjældne undskyldninger for ikke at overholde hastighedsgrænsen. I Florida er Henrik med helikopterpatruljen ude, da de rykker ud til en alvorlig højresvingsulykke, hvor en ung dreng er blevet ramt og nu befinder sig i livsfare.

Nyt Afsnit: 'Blitzkrig' onsdag kl. 22.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Et uheld skaber et sandt trafikkaos, og da Anders Kofoed fra Local Eyes kører ud for at dække det, er han selv tæt på at blive en del af statistikken! Et insidertip fra Vridsløselille Statsfængsel betød, at Michael Forsmark fra Local Eyes stod klar med sit kamera, da en af Danmarkshistoriens mest spektakulære fangeflugter fandt sted, hvor en gummiged bragede gennem fængselsmuren i sensommeren 1995. Her fortæller Michael historien fra sit eget perspektiv. Og så er Daniel West fra Pressefotos.dk på jagt efter et skyderi i Søborg!

Nyt Afsnit: 'Profil af en morder' onsdag kl. 21.00 på Kanal 5 og på Dplay.

I bunden af et klædeskab i Laksegade, København finder politiet en død kvinde. Hun er blevet slået brutalt i hovedet med en hammer og derefter kvalt. Drabschef Ove Dahl tager os med dybt ned i efterforskningen af den ualmindeligt grove sag, hvor mistanken hurtigt retter sig mod den dræbte kvindes kæreste, Peter Kronholm - i offentligheden kendt under navnet Mr. Smiley. Han var en udspekuleret og farlig lystløgner med både bordeldrift, brandstiftelse og en sporløst forsvundet ekskæreste på samvittigheden.