Få vores nyheder på mail

Highlights Uge 15 - Discovery Networks Danmark

Nyhed   •   Mar 27, 2019 08:00 CET

Nyt afsnit: 'Over Atlanten' søndag kl. 21.00 på Kanal 5 og på dplay.

Udfordringerne kommer i mange afskygninger for de seks kendte gaster, Hella Joof, Nicolaj Kopernikus, Peter Falktoft, Gorm Wisweh, Sus Wilkins og Christel Pixi, der nærmer sig midtvejspunktet på turen over Atlanten. For med lidt over halvdelen af rejsen tilbage, og med udsigten til det samme hav dag ud og dag ind, begynder kedsomheden og rastløsheden langsomt at melde sig. Alt det glider dog i baggrunden, da sejlerne, til Jesper Banks store rædsel, opdager ubudne gæster ombord på båden!


Nye afsnit: 'Ex on the Beach' søndag-tirsdag kl. 22.00 på Kanal 4 og på dplay.

Ugen starter med drama, da nogle ekskærester må forlade villaen, mens andre flytter ind - og blandt de nye gæster hører også en deltager fra første sæson af 'Ex on the Beach'! Og det splitter villaen i to lejre mellem dem, som synes det er top fedt, og dem, som bliver bekymrede for stemningen i huset. For efter flere nætter med faste sovepladser, udbryder der nu stor uenighed om, hvem der skal ligge sammen under lagnerne! Derudover skal fire af villaens singler på dobbeltdate sammen! Jeppe afslører, at der muligvis er mere mellem ham og Sara, end alle har gået og troet. Men den gode stemning varer dog ikke ved, idet en uventet exit vender op og ned på stemningen i villaen, hvilket får en single til at true med at pakke sine ting og rejse! En af villaens drenge føler, der er mangel på opmærksomhed fra kvinderne, så han går benhårdt efter at stjæle Sara fra Jeppe.


Nyt afsnit: 'Gidseltagningen II' mandag kl. 21.00 på Kanal 5 og på dplay.

Foto: Christian Geisnæs.
Gidseltagerne har kapret færgen og taget passagerer og besætning som gidsler. Mens skibet ligger stille midt i Øresund forsøger TTF fra deres position ved Kronborg at få et overblik over situationen. Forhandlings- og angrebsstrategier vurderes og angribernes motiv efterforskes. På færgen er det stadig ikke lykkes gidseltagerne at finde June, og de må nu tage andre midler i brug for at lokke hende frem af sit skjul. Men også Philip leder efter June.


Nyt afsnit: 'Forbrydelser der rystede Danmark: Guldfuglen – Den store rockersag' onsdag kl. 21.00 på Kanal 5 og på dplay.

'Guldfuglen – Den store rockersag': Med eksklusive og aldrig før offentliggjorte lydoptagelser fortæller politiets ”guldfugl", Martin Fryd Petersen, om sine ekstreme oplevelser med Hells Angels i forbindelse med den store rockersag i 2010. Martin gik til bekendelse og fortalte om drabsforsøg, vold og anden kriminalitet, han havde udført med sine daværende kammerater i AK81 og Hells Angels, og hans vidneudsagn endte med at koste rockerne sammenlagt mere end 100 års fængsel. Blandt de dømte var jetset-rockeren Brian Sandberg, der i programmet fortæller, hvordan de var involveret i skud- og voldsepisoder, der endte med at sende Brian Sandberg flere år i fængsel.


Nyt afsnit: 'Danskerdrabet i Oslo' onsdag kl. 22.00 på Kanal 5 og på dplay.

Foto: Simon Skreddernes.
Der bliver fundet en beviskasse i kælderen på politigåerden i Oslo, og da en kriminaltekniker gennemgår kassens indhold, dukker en række helt nye og meget spændende spor op. Vi bliver introduceret til de andre kvinder, som Annis ægtemand nævnte tilbage i 1974 efter mordet, og holdet rejser hele vejen til Memphis i USA for at afhøre en kvinde ved navn Minna Thompson. Minna er hovedmistænkt i sagen, men selvom politiet undersøgte Thompsons alibi på drabsdagen, så kunne de ikke finde noget fældende bevis. Spørgsmålet er, om Maria kan finde nye spor i sagen.


Nyt afsnit: 'Politijagt' onsdag kl. 20.00 på Kanal 5 og på dplay.

I denne 'Politijagt Special' skal Thomas trænes i, hvordan han som politibetjent skal reagere under et skoleskyderi - og hvordan han kan redde flest mulige menneskeliv. Skoleskyderier koster hvert år adskillige liv i USA, og derfor skal både politifolk, brandfolk og redningsfolk kunne arbejde tæt sammen. For det er meget svært at arbejde som gruppe under så kaotiske og farlige forhold. I Danmark har der alene i 2019 været 12 trusler om skyderi på skoler, og flere unge er blevet sigtet for det.


'What Women Want' lørdag kl. 21.00 på Kanal 4.

Nick Marshall er en charmerende ungkarl med styr på tilværelsen, især kvinderne. En aften får han elektrisk stød, hvis bivirkning er, at han får øjne og ører op for sin omverden. Han bliver simpelthen i stand til at høre kvinders inderste tanker og ønsker, og det giver hans liv en ny drejning.