Få vores nyheder på mail

​Highlights uge 41 – Discovery Networks Danmark

Nyhed   •   Sep 28, 2018 14:26 CEST

’Nations League: Irland-Danmark’ lørdag kl. 19:00 på Kanal 5 og på Eurosport Player.

Direkte fra Aviva Stadium i Dublin. Det gælder tre point til regnskabet i gruppespillet, når Irland tager imod Danmark i Nations League. De to nationer har mødt hinanden 15 gange tidligere, hvilket har kastet fem irske sejre af sig, seks uafgjorte kampe og fire sejre til Danmark. Sidst de to landshold mødtes blev det en historisk aften set med danske øjne. Her bankede Danmark nemlig Irland i Dublin med hele 5-1 og kvalificerede sig til VM i Rusland. Ved den lejlighed scorede Christian Eriksen hattrick – og det må han da egentlig gerne gøre igen lørdag aften.

Finale: ’All Together Now’ søndag kl. 21:00 på Kanal 5 og på Dplay.

Der er stort drama i finalen af 'All Together Now', hvor de undertippede sangere lister sig ind i toppen af konkurrencen, mens favoritterne falder på stribe! For alle finalister skal forsøge at levere på Mette Lindberg og de 100 dommeres tårnhøje forventninger, og det er alt andet end nemt, når presset fra modstanderne er så intenst. De tre sangere, som går videre til den sidste runde og afgørende omsang, har chancen for at vinde 100.000 kr. men først skal Danmarks største dommerpanel blive enige om, hvem der fortjener sejren - og det er de på ingen måde enige om!

Sæsonafslutning: ’Den Kongelig Livgarde’ søndag kl. 22:30 på Kanal 5 og på Dplay.

Nytårsaften samles danskerne foran fjernsynet og på Amalienborg slotsplads for at se Dronningens nytårstale - og overvære Den Konglige Livgarde. Rekrut Hartung er blevet udvalgt til den eftertragtede vagt, og han kan mærke presset. Han skal stå forrest, og hvis han laver fejl, sker det foran hele Danmarks befolkning. I februar 2018 mister kongehuset også en stor personlighed, da Prins Henrik går bort. Det påvirker de unge gardere, som står på vagt gennem den sorgfulde periode i Kongehuset.

Sæsonafslutning: ’Din sang’ torsdag kl. 21:00 på Kanal 4 og på Dplay.

Pia Lindell havde fuld fart på tilværelsen, lige indtil hun pludselig blev ramt af tarmslyng og skulle ligge på hospitalet i et halvt år. Her indså Pia, at hun hellere ville bruge sin tid på at hjælpe andre, og da hun blev udskrevet, tog hun til Indien for at hjælpe de mange gadebørn til et bedre liv. I dag står Pia bag tre skoler og et fritidshjem for indiske gadebørn, og Pias mand Anders synes, at hendes enorme indsats fortjener en sang af yndlingskunstneren Aura. Karsten kom ud for en livsændrende arbejdsulykke, der tvang ham på førtidspension, men han har alligevel formået at beholde sin livsgnist og kærligheden til familien. Derfor vil hans kone Heide overraske ham med en sang af Rasmus Nøhr.

’U21 Kvalifikationskampe: Danmark-Polen’ fredag kl. 18:00 på 6’eren og på Eurosportplayer.

Det er afgørelsens time, når Danmarks U21-landshold tager imod Polen i kvalifikationen til EM. Danmark er snublende tæt på en slutrundeplads, og en sejr mod Polen vil sikre det danske landshold en direkte billet til EM i Italien og San Marino i 2019. Opgaven bliver dog ikke let: Polen er ubesejret i kvalifikationen og vandt 3-1, da Danmark mødte dem i Gdynia. Det er med andre ord tid til revanche for Niels Frederiksens tropper, når vi på Aalborg Stadion byder velkommen til et topbrag i EM-kvalifikationens næstsidste spillerunde.

’5. Gear’ onsdag kl. 21:00 på Kanal 5 og på Dplay.

Det er tid til sæsonens anden semifinale! Hvem får de to sidste pladser til finalen i 5. Gear? Find ud af, om Bubber stadig råber af Sofia, eller om han har fået oplært hende til at blive en ægte racerkører. I stuntracet gælder det om ikke at tøve, når deltagerne skal køre op på ladet af en lastbil i fuld fart. Det er nu, det gælder!

’Velkommen til verden’ tirsdag kl. 21:00 på Kanal 4 og på Dplay.

Der kan være mange forventninger forbundet med en fødsel, og disse forventninger kan også hurtigt vise sig ikke at blive opfyldt, når først fødslen går i gang. Det sker også for henholdsvis Katrine og Marianne, der begge ender med at miste tålmodigheden undervejs, hvorefter fødslen bliver en langt større udfordring, end de havde forventet, at den skulle være. Heldigvis står de dygtige jordemødre på Århus Universitetshospital klar til at hjælpe dem godt igennem forløbet.

’Ex on the Beach – Norge’ mandag-torsdag kl. 22:00 på Kanal 4 og på Dplay.

Efter successen med den danske udgave af 'Ex on the Beach' vises nu den norske udgave. Her i uge 2 ankommer der nye ekser, som får vendt hele villaen på hovedet. Nogle af deltagerne begynder at få følelser for nogen. En af deltagerne kommer i klemme, da han ’slutshamer’ pigerne i villaen. Deltagerne tager på dates, de fester og sørger for en masse drama.