Få vores nyheder på mail

Highlights uge 47 - Discovery Networks Danmark

Nyhed   •   Nov 13, 2017 20:01 CET

Sæsonafslutning: Mænd på barsel - helt til grænsen

Tirsdag den 21. november kl. 21:00 på Kanal 4

Vores fem sydjyske fædre vågner op i København, hvor Anders har planlagt en noget speciel gruppeaktivitet: babydans. Instruktøren får det til at se legende let ud, men der kæmpes noget på de bagerste rækker blandt fædrene. Fædregruppen tager dog imod udfordringen og forsøger at få bevæget hofterne i takt til musikken. Fædrenes barsel lakker mod en ende. Til fædregruppens sidste møde skal gutterne lave mad til deres koner og kærester, men de finder også lige tid til en tur i spaen.

Nyt afsnit: Blind tillid med Bubber

Torsdag den 23. november kl. 20:00 på Kanal 5

I dette program møder Bubber politikeren, Pernille Vermund, som er formand for partiet Nye Borgerlige. Pernille Vermund har især gjort sig politisk bemærket i indvandrerdebatten, hvor hun ikke lægger skjul på sine til tider ret kontroversielle holdninger. I programmet oplever Bubber med egne øjne, hvor meget der er på spil, for en politiker som Pernille.


Tv-premiere: Jul i Palm Springs

Tirsdag den 21. november kl. 22:00 på Kanal 4

Jessica er på vej til Palm Springs, hvor hun har en større arbejdsopgave, som skal løses. Dog bliver dette sværere end forventet, da Jessicas to børn forsøger at gøre alt for, at Jessica og deres far bliver genforenet. Jessicas børn forsøger at hacke hendes telefon, og udgiver sig for at være Jessicas sekretær, med den hensigt at få deres far sendt afsted til Palm Springs. Børnenes far, Joe, modsætter sig ikke børnenes hensigter, da han også ønsker at blive genforenet med Jessica, og derfor vil gøre alt for at charmere sig ind i Jessicas liv igen.

Nyt afsnit: 5. halvleg

Torsdag den 23. november kl. 21:00 på Kanal 5

Holdkaptajn Jesper Juhl har besøg af håndboldspiller Lasse Svan og komikeren Andreas Bo. Det går ikke stille for sig, når det blå hold, denne gang bestående af Jesper Skibby, fodboldspilleren Riza Durmisi og komikeren Nikolaj Stokholm, udfordrer modstanderne til kamp. Der bliver skudt, smidt, sparket og kastet både med bolde, kugler og pile, når der kæmpes om sejren - Og alle de medvirkende ender på podiet. Sejren og den tilhørende håneret, afgøres på meget utraditionel vis.


Europa League: Lokomotiv Moskva-FC København

Følg Europa League-kampen direkte på 6’eren fra kl. 18.00 torsdag den 23. november.

Det er en nøglekamp for både Lokomotiv Moskva og FC København, når de to mandskaber brager sammen torsdag aften den 23. november i Rusland. Ingen af de to mandskaber kan tåle et nederlag, hvorfor det bliver en ekstra spændende kamp at følge med i. Spørgsmålet er, om FC København kan forsætte sin stime som ubesejret, når de gæster den svære udebane i Moskva? 


Tv-premiere: Genforenet til jul

Torsdag den 23. november kl. 18:40 på Kanal 4

Karrierepigen Amy fra Madison Avenue får en uventet julegave, da hendes tante efterlader hende sin halvdel af sit bageri. Da Amy tager hjem for at se sin nyerhvervede butik, får hun endnu en overraskelse. Det viser sig nemlig, at den anden halvdel ejes af hendes ekskæreste, Jack. Uforløste gamle kontroveser genopstår, når de to ekser skal bestyre bageriet og er tvunget til at få det til at fungere.

Alpint skiløb: World Cup fra Lake Louise og Killington

Fra kl. 18:15 lørdag den 25. november til søndag den 26. november på Eurosport 1

Vintersporten er for alvor skudt i gang på Eurosports kanaler. Og med vinter-OL ventende lige rundt om hjørnet, giver det ekstra god mening, at følge atleterne i de nervepirrende discipliner. Søndag den 26. november gælder det World Cuppen i alpint skiløb fra Lake Louise og Killington, hvor den kommende danske OL-deltager, Christoffer Faarup, også skal i aktion.

Langrend: World Cup fra Ruka

Fra kl. 12:15 fredag den 24. november til søndag den 26. november på Eurosport 1

Udholdenhed er nøgleordet, når der skal konkurreres i den hårde langrenddisciplin, som denne gang løbes i Ruka i Finland. Danske Martin Møller stiller sig klar til start for at løbe sig til World Cup-point, som kan blive vigtige for at nå OL-drømmen. Eurosports to eksperter, Christian Borch og Sebastian Sørensen, sidder selvfølgelig klar til at guide dig gennem den underholdende World Cup-afdeling.