Få vores nyheder på mail

Highlights Uge 7 - Discovery Networks Danmark

Nyhed   •   Feb 05, 2019 12:46 CET

Nyt afsnit: 'Profil af en morder - Jaguar, en morder på fri fod' onsdag kl. 21.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Midt i København bliver der i påsken 2005 fundet en arm og to ben på åben gade. Få dage senere i samme kvarter dukker resten af det parterede lig op i en mørk gyde. Ingen ved, hvem offeret er. Drabschef Ove Dahl tager os med helt ind i efterforskningen af en drabssag, hvor han selv måtte tage en hurtig og voldsom beslutning for at finde frem til drabsmanden bag et af Danmarkshistoriens mest bestialske drab.


Nyt afsnit: 'Family Food Fight' torsdag kl. 21.00 på Kanal 4 og på Dplay.

Fire formidable madfamilier er tilbage i kampen om trofæet og de 100.000 kr., når vært Mattias Hundebøl påny slår dørene op til Family Food Fight-køkkenet. Familierne Abdol-Hamid, Farsinsen, Rosenkilde og Lee står for hver deres madstil og køkkenfilosofi. Men om det er en hjælp eller et problem, når de i aften skal lave stjernekokken Hannah Grants farmors traditionelle, skotske familiemiddag, er spørgsmålet, for retten skal have den helt rigtige smag af barndom og nostalgi. De fire familier kæmper om en fordel, der måske kan hjælpe dem helt til tops i madkampen!


Nyt afsnit: 'Sol for millioner' tirsdag kl. 21.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Per og Jacob har et luksuriøst landsted til salg og forsøger energisk at sælge det til en kunde, der mangler plads til sine mange heste - der er bare ét problem. Landstedet har ikke skyggen af en hestestald. Tine skal holde en eksklusiv reception i en villa til 30 millioner kroner, men hendes perfekte arrangement er bestemt ikke uden forhindringer. Og så skal Peter markedsføre en luksuriøs villa og har investeret i et nyt, smart kamera, men fotograferingen går på ingen måde som planlagt!


Nyt afsnit: 'Remee & Mathilde' tirsdag kl. 20.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Mathilde og Remee får mere tid til at nyde hinandens selskab, da Kenya starter i børnehave, og parret drager på romantisk ferie til Sardinien, hvor de skal være prominente ansigter for et af Europas største velgørenhedsarrangementer. Her skal de i selskab med verdensstjerner som Ricky Martin og Rita Ora samle en masse penge ind til fordel for velgørenhed - men Remee har nerver på, for kan han mon hamle op med de store navne?


Nyt afsnit: 'Beauty Bosserne' mandag kl. 21.00 på Kanal 4 og på Dplay.

Alle beauty bosserne mødes til afternoon tea, men den hyggelige eftermiddag forvandles hurtigt til en konfrontation, for Mai har fået fortalt, at Irina har spredt rygter om, at Mai har falske følgere på Instagram. Og så står Camilla Frederikke for skud, når snakken falder på, om man er et godt forbillede for yngre følgere, når man har fået lavet kunstige læber. Nadia og Irina tager til Milano, hvor Nadia skal lave business - og imens gløder Irinas kreditkort, når hun tager på den helt store shoppetur. I Danmark skal Camilla Frederikke til gengæld lære Mascha, hvordan man youtuber.


Nyt afsnit: 'Blitzkrig' onsdag kl. 22.00 på Kanal 5 og på Dplay.

En kraftig brand hærger på Dyrehavsbakken. Mens gæster bliver evakueret og brandfolkene kæmper for at slukke ilden, kæmper fotografer fra Pressefotos.dk og Local Eyes deres egen kamp for at komme tættest på flammerne og skyde de bedste billeder. Mathias fra Pressefotos.dk fortæller om døgnet da terroren ramte Danmark, og han med sit kamera dokumenterede politiets kamp fra de første skud ved Krudttønden til menneskejagtens ende på en gade i Nordvest.


Nyt afsnit: 'Politijagt' onsdag kl. 20.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Vlado og hans kollegaer er på patrulje med de helt nye politielever, som skal stoppe biler for første gang – og de ender med at må slå hårdt ned over for en bilists uansvarlige kørsel. Henrik sætter til gengæld efter en bil, som drejer fra for at undgå en spritkontrol, mens Thomas kommer ud til en noget atypisk opgave i Upper Darby, hvor han er første mand på stedet hos en kvinde, der er i gang med at føde!


Nyt afsnit: 'Family Food Fight - Dommer-Duellen' torsdag kl. 22.00 på Kanal 4 og på Dplay.

De to stjernekokke, Hannah Grant og David Johansen, vurderer og dømmer normalt alle Family Food Fight-familierne fra deres trygge dommersæder. Men når mørket falder på i køkkenerne, trækker de to stjernekokke i forklæderne og kømper indædt om kokkeæren, når de hiver deres bedste tricks ud af ærmet, for at klare de mange madforhindringer, som vært Mattias Hundebøll smider efter dem. På blot 30 minutter laver de retter af tårnhøj klasse, der skal overbevise et nøje udvalgt panel af Danmarks bedste foodies og madeksperter.


Nyt afsnit: 'De Unge Mødre' tirsdag kl. 20.00 på Kanal 4 og på Dplay.

Princess er flyttet væk fra sin far og bor nu for første gang i halvandet år alene. Hun forbereder sig på, at hendes kæreste og far til hendes tredje barn flytter ind hos hende. Michelle har en plan om at lære Elliot at falde i søvn på sit eget værelse, så han har lært det, inden lillebror kommer til verden. Nadia-Shila og Jeremy har fundet en måde, de kan tjene penge på, så de kan betale deres husleje. Luna har tabt sig 11 kg siden hun er begyndt at løbe.


TV-Premiere: 'Masterminds' mandag kl. 21.00 på Kanal 5.

David Ghatt er en ukompliceret mand, der lever et ensformigt liv med sin forlovede, hvor han dag ind og dag ud transporterer andre menneskers penge. Den eneste kilde til spænding er hans smukke og flirtende kollega Kelly, som han har et særdeles godt øje til. Derfor lader han sig også overtale, da Kelly foreslår, at de sammen røver deres arbejdsgiver for 17 millioner dollars! Det eneste problem er bare, at Kelly og hendes ven Steve sørger for, at skylden udelukkende lander på David, der nu må tage benene på nakken og forsøge at redde sig ud af kniben.