Få vores nyheder på mail

Hightlights uge 42 - Discovery Network Danmark

Nyhed   •   Okt 02, 2018 08:00 CEST

’Nations League: Danmark-Østrig’ tirsdag kl. 20:00 på Kanal 5 og Eurosport Player.

Direkte fra MCH Arena i Herning. Sidst Danmark spillede landskamp i Herning var tilbage i marts 2016. Modstanderen var Island og Danmark vandt 2-1. Det er der i sig selv ikke noget ekstraordinært ved, men hvis kampen står soleklart i hukommelsen hos landstræner Åge Hareide, så er det fuldt forståeligt. Det var nemlig nordmandens debut som dansk landstræner. Kampen mod Østrig bliver Hareides 30. i spidsen for Danmark. Det kan han og spillerne passende fejre ved at hente sejr nummer fire over Østrig i kamp nummer ni mod alpenationen.


Finale: ’5. Gear’ onsdag kl. 21:00 på Kanal 5 og Dplay.

Så er det finaletid! Og Bubber skal holde godt fast i sin titel som forsvarende mester, da alle de andr kun tænker på én ting: At vinde over Bubber. Der er lagt op til et vanvittigt, hurtigtkørende afgørende løb med otte finalister, der alle er blevet til vaskeægte racerkørere! Men, inden de når så langt, skal de overvinde deres dødsangst og gennemføre stuntet.


Dobbelt afsnit: ’Grey’s Hvide Verden’ torsdag kl. 20:00 på Kanal 4 og på Dplay.

For at skyde sæson 15. i gang vises der dobbeltafsnit af Grey’s Hvide Verden. I første afsnit holder Maggie på en stor hemmelighed, mens Amelia og Owen prøver at finde ud af deres forhold. I andet afsnit forsøger Jackson at gennemskue meningen bag de seneste oplevelser, og efter at have taget en livsforandrende beslutning, danner Jo en uventet alliance.


’Far, Hvem er du?’ onsdag kl. 21:00 på Kanal 4 og på Dplay.

Selvom Martin voksede op i en lille kernefamilie med en mor, far og lillesøster, så har han altid været plaget af en tvivl. For Martin har altid haft markant mørkere hudfarve end resten af sin familie, og selvom at hans forældre forklarede ham, at de havde spansk blod i årene, så følte han sig stadig anderledes. Senere viste forældrenes forklaring sig også at være løgn, og siden har Martin ønsket at finde afklaring på sit faderskab, hvilket Janus Bakrawi nu vil hjælpe ham med at undersøge. Janus hjælper også Lillian med at få svar på, om hendes nuværende far også er hendes biologiske far. For en snigende tvivl nager Lilian, især efter at hendes mor fortæller, at hun måske er blevet forbyttet som barn.


’Politijagt’ onsdag kl. 20:00 på Kanal 5 og på Dplay.

Vlado står pludselig med en potentielt livsfarlig opgave, da en bilbrand har varmet en gasflaske op lige ved siden af Grevecentret. En eksplosion ville kunne sprede sig 200 meter, så hele området skal evakueres hurtigst muligt. Henrik sætter efter en bilist, som kører med en fuldstændig vanvittig fart på over 200 km/t., og da han endelig får stoppet manden, får det store konsekvenser. I Upper Darby er Thomas til gengæld på jagt efter en forbryder, der er løbet ind i et stort naturområde, hvilket gør hele eftersøgningen særdeles udfordrende.


’U21 EM Kvalifikationskamp: Danmark-Færøerne’ tirsdag kl. 17:30 på Kanal 5 og Eurosport Player.

Aalborg Stadion agerer hjemmebane, når Danmarks U21-landshold spiller den sidste kamp i kvalifikationen forud for EM 2019 i Italien og San Marino. Her skal de danske drenge spille mod Færøerne, som de vandt 0-3 over, da de mødte dem i Thorshavn. Når Robert Skov, Philip Billing, Mikkel Duelund og de andre store talenter træder ind på banen, er det med andre ord med forventninger om både en sejr og masser af mål. Det kan næsten ikke blive andet end underholdende.


TV-premiere: ’Single i New York’ mandag kl. 21:00 på Kanal 5.

Der er en rigtig måde at være single på, en forkert måde at være single på… og så er der Alice. Og Robin. Lucy. Meg. Tom. David. New York er fyldt til randen med ensomme sjæle, der søger det helt rigtige match. Og et sted i singlejunglen, mellem ensomhed, flirtende beskeder og one night stands, har de alle én ting til fælles; de må lære, hvordan man er single i byen, der aldrig sover.