Få vores nyheder på mail

Olympisk update fra Discovery Networks/Eurosport

Nyhed   •   Feb 15, 2018 17:38 CET

Velkommen til endnu en olympisk update fra Discovery Networks/Eurosport. Her opdaterer vi dig på Vinterlegene med indsigt, indhold og kommentarer fra Eurosports eksperter.

Vinter-OL sendes frem til den 25. februar på Kanal 5, Eurosport 1, og Eurosport 2. Du kan desuden se eller gense hvert et øjeblik af Vinterlegene på streamingtjenesten Eurosport Player.

For fuld programoversigt over OL-dækningen på Kanal 5, Eurosport 1 og Eurosport 2 klik her (opdateres løbende).

Team Dupont taber anden kamp ved OL

Første danskere i aktion torsdag var de danske curlingkvinder. Team Dupont indkasserede turneringens andet nederlag, da de tabte 9-6 til Japan. Skipper Madeleine Dupont var dog godt tilfreds med indsatsen efter kampen. Her er hvad hun sagde til Kanal 5's OL-reporter i PyeongChang, Signe Vadgaard, da hun var igennem til programmet 'Go Morgen PyeongChang', der sendes hver dag på Kanal 5 under OL: 

- Vi var tæt på. Vi følger med hele vejen, men når man er bagud med tre inden sidste ende, så ved man godt, at det er afgjort. Men ja, vi følger med hele vejen. Japanerne er topprofessionelle, de spiller fuldtid, så jeg har det egentlig ret godt med, at vi spiller lige op med dem.

Men når I er så tæt på, er det så ikke ærgerligt at stå her uden en sejr?

- Jo, drønærgerligt. Også fordi vi godt ved, at der er hold, der er bedre end Japan derude. Så det her havde været en, der havde været rigtig, rigtig god at få på tavlen.

Team Dupont skal i aktion igen fredag morgen, når de møder verdensranglistens nummer 1 fra Canada. Det opgør sender vi direkte på Kanal 5 fra klokken 06.05.

Team Stjerne spillede lige op med verdens nummer fem

Team Stjerne tabte deres anden kamp ud af to mulige, da de tidligt torsdag morgen tabte til verdensranglistens nummer fem.

Kanal 5s udsendte i PyeongChang, Signe Vadgaard, fangede torsdag eftermiddag en skuffet dansk skipper efter 7-9 nederlaget til Schweiz:

- Jeg er frustreret. Vi spiller okay, vi spiller måske ikke helt vores topniveau endnu. I forhold til i går brænder vi ikke de afgørende sten undervejs, som gjorde, at vi tabte til Sverige, men til gengæld er der måske lidt for mange skønhedsfejl hist og her, som vi skal have fjernet. Men alligevel på trods af en svær kamp mod en dygtig modstander, der ligger højt oppe på verdensranglisten, så er vi med, og det må være det, vi tager med videre.

Men havde du også følelsen af, at I faktisk skulle have vundet den her i dag?

- Jeg ved ikke om vi skulle have vundet, men vi kunne godt have vundet. Når man kan gå ind i næstsidste ende og er én nede, er det jo ikke katastrofalt. Vi har vores chancer undervejs, der er nogle steder, man måske gerne ville have haft lov at forsøge igen, men sådan er curling jo desværre indrettet, så det kan vi ikke.

I morgen fredag er der to kampe på programmet for Team Stjerne. I første kamp er modstanderen Italien, mens USA venter fredag aften. De kampe bliver ifølge Rasmus Stjerne vigtige for resten af turneringen:

- De bliver vigtige. Allerede nu er alle hold i gang med at slå alle, så det handler jo om at begynde at spille noget rigtig god curling, så vi kan få nogle sejre. Vi er på vej, men der er stadig noget, der skal arbejdes på.

Danmark – Italien kan følges direkte på Kanal 5 og Eurosport-Player fra klokken 01.00, mens Team Stjernes sene kamp mod USA kan ses på Eurosport Player og på DR1 fra klokken 12.00

Ny verdensrekord i kunstskøjteløb

Tyskerne Aliona Savchenko og Bruno Massot vandt tidligere i dag OL-guld i kunstskøjteløb.

I parrenes frie program scorede de hele 159,31 point, hvilket ingen andre par før har opnået i en stor international konkurrence.

Savchenko og Massot havde ikke præsteret optimalt under det korte program, og de lå på fjerdepladsen før det afgørende frie program. Samlet endte de på en score på 253,90 point, hvilket altså både gav dem en guldmedalje og en plads i historiebøgerne.

Eurosports kunstskøjte-ekspert Mikkeline Kierkgaard, der guidede seerne igennem begivenheden på Eurosport 1, sagde efter løbet:

- Hvis I vidste, hvor mange timers træning, der ligger bag det her resultat. Hun er 34 år gammel og har brugt hele sit liv på at komme hertil. De troede i går, at løbet var kørt, da de kun var på en fjerdeplads efter det korte program. Det lykkedes alligevel at kæmpe sig fire pladser op, tage føringen og vinde hele molevitten.
Det er virkeligt en velfortjent sejr til tyskerne. Der er tårer hele vejen rundt, og det er de store følelser, der er på spil.

Faarup skuffede

Danske Christoffer Faarup var natten til torsdag igen i aktion ved legene. Her blev det til en skuffende 36. plads i styrtløb. Den unge danske skiløber skal i aktion igen natten til fredag i Super G. Kanal 5 sender direkte fra fredag morgen klokken 04.15. 

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/x5DyoBws-9GtHyOIQ.js"&gt;&lt;/script&gt;

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/x5DyoBws-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/L1KQKFOC-9GtHyOIQ.js"&gt;&lt;/script&gt;

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/L1KQKFOC-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>