Få vores nyheder på mail

Olympisk update fra Discovery Networks/Eurosport

Nyhed   •   Feb 19, 2018 21:01 CET

Mandag var en hård dag for de danske curlingpiger på Team Dupont, og også herrerne måtte indkassere et nederlag. En storsmilende Laila Friis-Salling fik sin olympiske debut, og så var vi vidne til den første delte guldmedalje i disciplinen tomands bobslæde i 20 år.

Velkommen til endnu en olympisk update fra Discovery Networks/Eurosport. Her opdaterer vi dig på Vinterlegene med indsigt, indhold og kommentarer fra Eurosports eksperter.

Vinter-OL sendes frem til den 25. februar på Kanal 5, Eurosport 1, og Eurosport 2. Du kan desuden se eller gense hvert et øjeblik af Vinterlegene på streamingtjenesten Eurosport Player.

For fuld programoversigt over OL-dækningen på Kanal 5, Eurosport 1 og Eurosport 2 klik her (opdateres løbende).

Hård dag på isen for Team Dupont

Mandag var en hård dag for de danske curlingpiger på Team Dupont. Først blev det til et nederlag til USA på 7-6, og i dagens anden kamp måtte de se sig slået af de olympiske atleter fra Rusland. 

Danskerne gav mod slutningen af kampen de russiske atleter kamp til stregen, og kæmpede sig op til stillingen 7-7 i 10. og sidste ende efter at have taget hele tre point i kampens niende ende. Men skipper Duponts sidste sten kom ikke tæt nok på huset, og derfor kunne russerne trække sig sejrrigt ud af opgøret med stillingen 7-8.

Se et klip af de afgørende minutter i slutningen af nyheden.

Næste gang Team Dupont skal i aktion, er mod Schweiz onsdag den 21. februar. Den kamp kan ses direkte på DR 1 kl. 01:00 og på Eurosport Player. Samme dag skal Team Dupont også i kamp mod værterne fra Sydkorea – det opgør kan ses direkte på Kanal 5 fra kl. 12:05 og på Eurosport Player.

Smilende Laila Friis-Salling på den olympiske halfpipe for første gang

Natten til mandag havde Laila Friis-Salling sin olympiske debut, da hun for første gang tog turen ned af halfpipe’en. Det blev til en samlet score på 45.00, som gav Friis-Salling en plads som næstsidst i kvalifikationen og dermed ikke en billet videre i vinterlegene.

Canadieren Cassie Sharpe scorede højest i den indledende runde med et run til 93.40 point.

Men selvom pointscoren ikke var til et videre avancement, var OL-debutanten glad for at have oplevet den olympiske ånd. Så meget, at en OL-tatovering med al sandsynligvis er på tegnebrættet.

OL-reporter på Kanal 5 programmet 'Go' morgen PyeongChang', Signe Vadgaard, fangede en smilende Laila Friis-Salling efter kvalifikationen:

Hvordan var det at stå deroppe for allerførste gang, før dit første run?

-Bare det at kigge ned var nervepirrende. Men det var virkeligt fedt. Jeg hyggede mig virkeligt meget deroppe. Det er en fantastisk følelse.

Det virkede som om, at du kørte dit første run sikkert?

- Ja, jeg kørte den sikkert. Jeg havde aftalt med min træner, at jeg skulle køre den sikkert, så jeg lige fik nogle point. Og på det andet run skulle jeg give den fuld gas, men så faldt jeg jo. Og så kunne jeg ikke køre resten af mit run, desværre. Men det er helt fint.

Nu kan du så skrive ’olympisk atlet’ på CV’et. Hvordan er det?

- Jeg er allerede begyndt at tænke på, hvad for en tatovering jeg skal have.

Skal du have en olympisk tatovering?

- Ja, selvfølgelig! Det har været en oplevelse, som jeg sent vil glemme. Det har været fantastisk, og jeg er bare virkelig glad for, at jeg fik lov til at opleve det.

Curling-herrerne smed sejren i 10. ende

I en særdeles tæt kamp mod briterne mandag morgen var marginalerne ikke med Team Stjerne. Efter briternes sidste sten i 10. ende, måtte danskerne indkassere et nederlag på 7-6. Med endnu et nederlag ser curling-herrernes videre færd i OL-turneringen efterhånden svær ud.

Se et klip af de sidste minutter i kampen i slutningen af nyheden.

Se Team Stjerne forsøge at holde sig med i spillet, når de skal i aktion imod Japan tirsdag. Den kamp kan du se direkte på Kanal 5 kl. 12:05 eller på Eurosport Player.

Canada og Tyskland deler guldet i tomands bobslæde

Normalt står der kun én nation på det øverste trin på en olympisk sejrsskammel. Men efter at have kørt en identisk tid på 16.86 i disciplinen tomands bobslæde mandag, måtte Canada og Tyskland dele guldet efter en usædvanlig finale.

Det er det første såkaldte ’dead-heat’ i disciplinen i 20 år, men hos den ene halvdel af den canadiske bobslæde, verdensetteren Justin Kripps, var der ikke bitterhed at spore over at måtte dele sejrsskamlen med de tyske rivaler:

- Det er fantastisk. Det er to mere, som er ligeså glade som vi er. De er utrolige konkurrenter, og vi har været venner og rivaler i årevis, så jeg kunne ikke være gladere, sagde Kripps til Reuters. 

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/R4zyc8Rz-9GtHyOIQ.js"&gt;&lt;/script&gt;

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/R4zyc8Rz-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/3eVFU4qS-9GtHyOIQ.js"&gt;&lt;/script&gt;

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/3eVFU4qS-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/LnyV0Da5-9GtHyOIQ.js"&gt;&lt;/script&gt;

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/LnyV0Da5-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>