Få vores nyheder på mail

165.000 Boxer-kunder får fri adgang til dplay resten af 2019

Pressemeddelelse   •   Apr 04, 2019 12:12 CEST

Christian Kemp (tv) fra Discovery Networks Danmark og Ulf Lund (th) fra Boxer TV efter kontrakten blev underskrevet.

Boxer og Discovery Networks indgår nu partnerskab om at bringe streamingtjenesten dplay ud til 165.000 kunder hos Boxer. Boxer er den første danske tv-distributør som føjer dplay til produktpaletten. Partnerskabet styrker Boxers tilbud til kunderne og Discoverys tilstedeværelse i markedet. 

Fra den 8. maj får 165.000 Boxer-kunder fri adgang til dplay resten af 2019. Dplay er Discoverys streamingtjeneste, der samler alt det bedste indhold fra nogle af Danmarks - og verdens - største tv-kanaler. Her kan man se sine yndlingsprogrammer fra Kanal 4, Kanal 5, Discovery Channel, TLC, ID og Animal Planet og samtidig få adgang til eksklusive snigpremierer uden reklamer.

- Med dplay får vores kunder endnu mere frihed til at se deres foretrukne indhold, når det passer dem, og vi er stolte over, at Discovery har valgt os som lanceringspartner. Dplay er ekstra relevant for netop vores kunder, fordi tjenesten bygger oven på nogle af de mest sete tv-kanaler i Boxers udbud. Aftalen er et vigtigt element i vores vækststrategi, som vi kalder ”Boxer 3.0”, fortæller Ulf Lund, Boxers adm. direktør.

Hos Discovery Networks Danmark er CEO Christian Kemp også glad for partnerskabet:

- Aftalen med Boxer breder dplay ud til flere danskere. Vi styrker kendskabet til tjenesten og øger tilgængeligheden af vores kanaler og programmer for de danske seere. Så vi er meget tilfredse med aftalen og er selvfølgelig åbne for flere partnerskaber, der kan skubbe til den udvikling.

- Vi arbejder hele tiden på at løfte platformen, indholdet og rækkevidden, så brugerne får så meget ud af dplay som muligt. Derfor lægger vi fx eksklusivt indhold og premierer på dplay sammen med en masse indhold, som både lever på flow og stream. Det håber vi, Boxers kunder tager godt imod, siger Christian Kemp.

Dplay bliver den anden streamingtjeneste, Boxer lancerer som en del af sine tv-pakker, efter at Boxer gav et større antal kunder adgang til TV 2 Play den 1. november 2018. Boxer-kunder med pakkerne Max eller Mix har fortsat fri adgang til dplay efter årsskiftet, mens alle øvrige Boxer-kunder vil kunne tilkøbe dplay på favorable vilkår. Viaplay bliver også en del af Boxers udbud inden sommerferien.

Yderligere oplysninger

Boxer:

Ulf Lund

Tlf. 41 32 95 00

Mail: ullu@boxertv.dk

Discovery Networks Danmark:

Casper Felt

Tlf. 31 10 63 84

Mail: casper_felt@discovery.com

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player, Dplay og GOLFTV. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.

Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Vedhæftede filer

PDF-dokument