Få vores nyheder på mail

Lucas Bjerregaard debuterer på PGA TOUR

Pressemeddelelse   •   Feb 28, 2019 13:48 CET

Foto: Richard Heathcote/Getty Images

Der er PGA TOUR-debut til Lucas Bjerregaard i denne uges The Honda Classic, hvor danskeren har fået en invitation, og dermed spiller i USA for første gang siden US Open i 2015.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV ”powered by PGA TOUR”, inklusiv fuld dækning af finalerunderne lørdag og søndag. GOLFTV er den nye streamingtjeneste, som giver adgang til live og on-demand dækning af PGA TOUR via computer, mobil, tablet og Chromecast.

Der er dansk deltagelse blandt de 144 spillere i The Honda Classic på PGA National i Palm Beach Gardens, Florida. Efter sidste uges World Golf Championship (WGC) i Mexico har Bjerregaard fået en invitation til PGA TOUR. Det bliver Lucas Bjerregaards første start i en ”almindelig” PGA TOUR turnering, efter han tidligere har spillet US Open og World Golf Championship turneringer med deltagelse af hele verdenseliten.

Bjerregaard skal op mod flere af verdens allerbedste spillere, blandt andet den forsvarende mester Justin Thomas, Brooks Koepka og Rickie Fowler. Tre af verdens 10 bedste spillere er således til start, men også sidste års nummer to og tre, Luke List og Alex Norén er med på PGA National i Palm Beach Gardens i Florida.

The Honda Classic har otte tidligere vindere af turneringen med i feltet, deriblandt Ernie Els, der i sin rolle af kaptajn for det Internationale President’s Cup hold, også skal holde øje med andet end sit eget spil. Det får han også rig mulighed for de to første dage, hvor Els spiller sammen med australske Adam Scott og Thailands Kiradech Aphibarnrat, der begge kandiderer til holdet. De tre er en af torsdagens Featured Groups, som kan følges live på GOLFTV fra kl. 13.00.

The Bear Trap afgør The Honda Classic
PGA Nationals The Champion Course er især kendt for hullerne 15, 16 og 17 også kendt som ”The Bear Trap”, designet af Jack Nicklaus med vand i spil på alle tre huller. To par tre huller og et næsten 400 meter langt par 4 hul.

”Det bliver vundet eller tabt her”, sagde Nicklaus om de tre huller, da de blev indviet. Siden 2007 er ikke mindre end 1310 bolde endt i vandet på et af de tre huller, og i 2018 var Andrew Novak den eneste spiller i feltet, der ikke noterede en bogey på et af hullerne.

The Honda Classic kan følges på GOLFTV og Eurosport 2
Torsdag den 28.2.: 20.00 – 00.00 (samt Featured Group dækning på GOLFTV fra kl. 13.00)
Fredag den 1.3.: 20.00 – 00.00 (samt Featured Group dækning på GOLFTV fra kl. 13.00)
Lørdag den 2.3.: 19.00 – 00.00 kun på GOLFTV
Søndag den 3.3.: 19.00 – 00.30 kun på GOLFTV
Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

GOLFTV viser mere end 2.000 timers live golf hvert år – inklusive THE PLAYERS Championship, the FedExCup Playoffs og the Presidents Cup – og et stort udbud af premium on-demand videoer, med sportens største stjerner.

Fans kan se eksklusivt pre og post round indhold med Tiger Woods, som er eksklusiv indholdspartner på GOLFTV.

GOLFTV kan ses fra 49.-/md. og lige nu tilbydes en måneds gratis adgang på GOLF.TV

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player, Dplay og GOLFTV. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.

Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter for at få de seneste nyheder.